Fridagene er begyndt, og henad af søndagen begyndte folk at sprede sig ud over landet. To af os, Naja og Line, satte kursen hen på det første og det bedste(?) adventurebureau. Rejsen var betalt, og før vi vidste af det (efter en lille bytur søndag aften, med mange, billige coctails og hyggesnak med colombianere og styrtløb gennem regnen, småfulde), stod vi oppe i 4700 meters højde, iført gul og blåt regntøj, håndbeskyttere, hjelm og en cykel, hvis bremser sagde nogle lidt skumle lyde. Nogle ville måske have stoppet her, men nej, vi påbegyndte nedstigningen. Ned igennem sneklædte bjergtoppe og skyer kørte vi det første stykke vej på en dejlig asfalteret "autopista". Fingrene begyndte at fryse, ørerne var kolde og man overvejede om det var muligt at nå at bremse inden man styrtede 200 meter ned. Efter noget tid, befandt man sig lige pludseligt i junglen. Enorme træklædte bjergsider tronede sig op på begge sider, tæt hvid afgrund af tåge nedenunder og vandfald, der gjorde dit inderste vådt. Vores crew bestod af vores dejlige (måske mindreårige) guide, der vist overhovedet ikke brugte sine bremser, et isrealsk kærestepar, 3 franskmænd (faktisk de samme tre, der også spiste på vores restaurant på Isla del Sol), en chauffør og os. Her skal der lige indskydes at vi gentagne gange blev overhalet at et sindsygt, nok også lidt bedre equipped cykelhold, der faktisk havde holdtrøjer i flere versioner til det skiftende klima. Skiftede gjorde det ihvertfald, det blev varmere og varmere og nu sidder vi i Coroico, en charmende lille bjergby, med udsigt over de mange jungledale, der spreder sig ud over horisonten og som gang på gang tager pusten fra os. Vi har fundet et dejligt boheme hotel, lidt udenfor byen, med hængekøjer og swimmingpool, som vi håber at vi kan benytte os af imorgen.
Nu vil vi spise lidt aftensmad, drikke lidt vin, måske synde karaoke og slutte en helt fantastisk dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar