felipe quispe

Soendag morgen (tidligt!) kom Felipe Quispe og holdt moede med os paa vores hotel. Felipe Quispe er 66 aar gammel, moerk i huden, med overskaeg og cowboyhat. Han ligner mest af alt en af forbryderne i `Den Gode, den Onde og den Grusomme´, men her i landet er han et beroemt navn. Felipe er Aymarra indianer, men da han var 13 aar gammel kom han i skole og laerte at tale spansk. De blev dem forbudt at tale andet end spansk i skolen, selvom spansk var et fremmedsprog for dem og det blev dem forbudt at gaa i deres traditionelle toej. Den spanske identitet var ikke en de valgte, den blev dem paatvunget og siden hen foeler Felipe han har to hjerner: den aymarra-indianske og den spanske. Aymarrahjernen blev revet ud og den spanske presset ind.
I 1963 kom Felipe i den bolivianske haer og laerte bl.a nationalsangen, som indeholder stroferne ´lad den vaere fri (...) denne jord´og ´vi vil hellere doe end at vaere slaver´. Men indianernes jord er ikke fri og mange indianere lever den dag i dag som de facto slaver. Der forgik ogsaa staerk antikommunisme propaganda i haeren. Dette medfoerte at Felipe da han forlod haeren i 1964 gik ud og koebte Karl Marx´kommunistiske manifest. Han fandt ud af at propagandaen havde vaeret loegn og blev politisk bevidst.
I starten af 70érne under Hugo Venchez Chavez, var det forbudt at snakke om kommunisme, takarisme (opkaldt efter oproershelten Tupac Takari) etc. Alligevel fandtes der underjordiske organisationer, som gik imod diktaturet. Paa et tidspunkt lykkedes det at goere bevaegelserne lovlige og de gik ud i offentlighedens soegelys. Der viste sig dog en stor ulempe. Organisationerne sad ikke paa den oekonomiske magt og da det viste sig, at de ikke var staerke nok til at gaa imod de magthavende mistede de deres magt. I 1980 ved statskuppet kunne de intet andet goere end at se paa og siden maatte Felipe og hans faeller gaa i eksil. Felipe tog foerst til Lima, Peru, hvor han laerte en masse af ´Den lysende Sti´. Siden var han ogsaa i Salvador, paa Cuba og i Mexico og laere om forskellige modstandgruppers organisering. For at kunne starte en vaebnet kamp maatte de finde folk af det rette stof- folk som ville vaere gode guerillakrigere. Tilbage i Bolivia dannede de en oproersbevaegelse. Med dem var bl.a nuvaerende vicepraesident Garcia Linea, som var super revolutionaer dengang. Godt nok var han ikke en del af dem, han stammede fra den hvide elite og kendte ikke til aymarraernes kultur, men han kunne fx bruges til at infiltrere et af de nye, hvide boligkvarterer. (Felipe mener idag, at Linea er doven og en boesse der har forraadt bevaegelsen, via sin nye stilling).
Fra 1990-92 var Felipe del af en reel, vaebnet oproersbevaegelse.De financerede sig oekonomisk ved at roeve banker og kidnappe virksomhedsledere. Et faktum som Felipe ikke virker som om han har skrupler over. Han tager heller ikke afstand fra drab paa modstandere. Han udtrykte sig aldrig klokkeklart, men det fremgik ret tydeligt. Han mener at indianernes lidelseshistorie er saa lang og staerk og kolonisterne har saa meget blod paa haenderne at drab kan vaere et noedvendigt middel, for det er enten indianerne eller kolonisterne. Efter 2 aar blev oproersbevaelgen infiltreret og roeg i faengsel.
I faengslet laeste Felipe og senere fortsatte han paa universitetet. Da de 5 aar senere forlod faengslet besluttede de sig for, at fortsaette den vaebnede kamp, via ´Tupac Takaris oproersbevaegelse`. Men bevaegelsen var splittet og Felipe blev sat i midten som maegler mellem den revolutionaere floej og nuvaerende praesident Evo Morales mere modereate floej (som kun vil sultestrejke og demonstrere). Igennem bevaegelsen stillede de 62 krav om sociale rettigheder, jord, vand osv. De var traette af hverken at eje jorden under dem (mineralerne) eller himlen over dem. Deres krav blev ikke imoedekommet af praesident Sanchez. I 1998 kom Felipe dog i parlamentet for Landarbejdernes Fagforening og i 2002 kom 6 stk fra oproersbevaegelsen i parlamentet. Da de var for faa til at faa noget som helst gennemfoert (de blev ikke stoettet af Evo Morales parti MAS), forlod de parlamentet i 2003. De kunne ikke have deres kammerater til at sulte paa gaden, mens de trillede tommelfingre og fik hoeje loenninger. De overtog en kristen radiostation, sultestrejkede og tilfangetog landbrugsministeren for at faa frigivet fagforeningslkedere i en bytteafstale. Da nogle fra oproerslederne blev truet under en opstand i El Alto (hvor 70 blev draebt) gav Felipe ordre til at hive vaabene frem og folk fra millitaeret og politiet blev draebt i den aktion. De formaaede at sprede budskabet ved bl.a at faa en kvinde med 12 boern, som have mistet sin mand til ast udtale sig paa tv. Det foerte til yderlig stoette og oproer i El Alto. Lederne af oproersbevaegelsen, herunder Felipe, blev tilbudt penge og et visa til USA for at traekke sig. De gik under jorden istedet. Prtaesidenten gik af og Carlos Mezzer overtog. I 2005 overtog Evo Morales magten.
Felipe kan ikke lide Evo Morales. Han mener at det eneste indianske ved ham er hans naese. Han taler intet indiansk sprog og han har aldrig vaeret del af oproersbevaegelsen. Trods alle MAS` loefter er virksomhederenes ejere stadig i haenderne paa de transnationale, der er blevet afsat penge til at `koebe`fagforeningslederne for- for at holde MAS ved magten, hoejtstaaende folk i MAS er narkohandlere og smuglere og Morales` arbejde henimod genvalg bryder med det rotationssystem som hersker blandt indianerne. Felipe forudser at den nye grundlov vil foere Evo mod afgrunden. Bl.a artiklen om at indianerne skal betale skat vil ikke blive accepteret, de vil ikke betale skat- det boer kolonisterne goere, saa laenge de deler land. Oproersbevaegelsen er traadt ud af soegelyset og forbereder sig paa landet paa en ny opstand. Mere ville Felipe ikke ind paa det...
Felipe oensker et Aymarrarige, Qullasuyu, som spreder sig over alle de steder der bor Aymarraindianere: I Chile, Peru, Equador og i Bolivia. Men han ved godt at man ikke kan komme af med det spanske paa en enkelt dag. Dog mener han at Evo Morales og MAS er alt for urevolutionaere og uambitioese og at det ikke kan vaere sandt at der paa tre aar intet som helst er sket og alt blot er ved det gamle. Han kunne have haft langt stoerre personlig magt, men han kaemper istedet. Hvis Evo Morales bliver noedt til at gaa i eksil en dag vil han og hans faeller fortsaette kampen.
Felipe Quispe er enlig ikke en mand man kan kalde ved fornavn, det var han for raa til, men det var virkelig spaendende at moede en aegte revolutionaer.