Massakren i Pando

En historie der boer laeses
Naar jeg sidder her i junglen og nyder livet, saa kan jeg ligepludselig meget bedre forstaa hvorfor den oprindelige befolkning (jeg kalder dem for indianere frem over, for nemhedens skyld -intet ondt ment med det!) vil kaempe saa haardt og indaedt for at faa deres jord i Bolvia tilbage. I skrivende stund befinder jeg mig i Coroico sammen med Line, som man jo kan laese i indlaegget nedenunder -og her er helt fantastisk vidunderligt. De frodige bjergskraaninger fyldes af bananpalmer, kaffetraeer, blomster i alle farver, dyr jeg ikke kender og lige saa mange frugter jeg heller ikke har set foer. Line og jeg er kommet frem til at vi er i Amazonasjunglen (og det er altsaa noget med vores ringe geografi-evner) og denne utrolige jungle daekker stoerstedelen af det nordlige Bolivia.
Oejenvidenbretningen
For hvad der snart foeles som flere maaneder siden - hvilket vil sige 10 dage tilbage i tiden - hoerte vi en meget spaendende, men ligesaa tragisk fortaelling fra netop det nordlige Bolivia. Vi var til et moede med en indianer, der hedder Cristian Dominges eller hans oprindelige navn er Cuja: "den lille tykke joker". Moedet med ham blev en fascinerende 3-4 timers lang oejenvidenberetning om den forfaerdelige massakre i Pando og omstaendighederne bag. Den kom vidt omkring og omhandlede kolonialhistorien, jordkampe, skurke der er onde nok til at mnedvirke i en film og saagar Frimurerlogen. Det lyder for godt til at vaere sandt -og man kunne haabe at det var. Men her foelger lidt af fortaellingen, for den fortjener at blive fortalt og hoeert af saa mange som muligt.
Intro
Pando ligger i den foeromtalte Amazonasregion. Der er 14 mio hektar skov i dette omraade, og der er meget frodigt med bla. gummitraeer og mange frugter, som eksporteres ud af Bolivia. Dette er en ret vigtig fakta, da omraadet altsaa har oekonomisk vaerdi. Indinanerne er blevet udstoedt af dette kaempe omraade til fordel for det meget forhadte begreb "Privat ejendomsret". Det har vi efterhaanden hoeert en del oprindelig folk svine til. I deres kultur findes dette begreb, som vi agter saa hoejt i Vesten, nemlig ikke. I deres kultur der er man faelles om jorden og dyrker den ogsaa i faellesskab. Men jorden er altsaa blevet koebtpg betalt af godsejere. 380 godsejere ejer de 14 mio hektar jord og indianerne har lidt under dette. Kampen for at faa retten til deres jord tilbage har varet meget laenge og der er ikke plads eller tid til at beskrive det, men i august 2008 fik indianerne i Pando endelig et gennembrud. Et stort et af slagsen, for via loven og regeringen ejede godsejerene ikke laengere deres jorder paa lovlig vis og skoederne kunne overdrages til indianerne. Og her begynder historien rigtigt.
Kampen om natten d. 11. september
(-Ja d. 11. september er ikke kun reserveret til Amerika)
Indianere drog fra hele omdraadet (og ogsaa dele af hele landet) afsted for at stoette op om denne overdragelse af jord. De vandrede til fods og koerte stuvet sammen i busser. Ned af floder og over bjerge. (Det begynder snart at lyde som et eventyr, og det var ogsaa lidt den foelelse jeg havde da jeg hoerte det). Da de efter mange dages vandring naaede frem til Pando midt om natten d. 11. september blev de moedt af guvenoerens folk, der kraevede at de skulle vende om og tage hjem. Guvenoerens folk var bevaebnede, og maendene i gruppen af indianere kunne maerke at det nok var bedst at foeje dem. Men her kommer noget sjovt. Kvinderne i Bolvia er noget for sig selv, og husk paa at dette kom fra en mand: Kvinderne ville ikke vende om efter alle de dage. De ville kaempe og goere det de var kommet for! Saa med kvinderne i front kaempede de sig igennem, kun for at moede politiet lidt laengere fremme. Kvinderne broed politikaeden og paa dette tidspunkt havde det taget 3 til fange. Politiet trak sig tilbage uden videre og bag ved dem ventede flere af guvenoerens folk. De forlangte de tilfangetagene udleveret og det fik de. En af de tilfangetagende var en kvindelig politibetjent og da hun blev udleveret, befandt hun sig midt imellem de to grupper. Hun vendte sig mod guvenoerens folk, saa at de trak vaaben og raabte: "NEJ FAR - LAD VAER!!". Men guvenoerens folk aabnede ild mod den store gruppe ubevaebnede indianere.
Henrettet i ambulance
Cristian befandt sig midt i dette, fanget med guvenoerens folk bag dem og foran dem. En af hans venner fik en kugle i hoften og han boejede sig ned for at hjaelpe ham. En anden proevede at daekke de to, men fik en kugle i tindingen. Skudt og draebt paa stedet. Dette var midt om natten og forvirringen og raedslen maa have vaeret total. En saaret indianer proevede at kravle i sikkerhed i et hus, men blev trukket ud og skudt i hovedet. Denne mand var en af indianerlederne, og som Cristian beskrev ham: "Den klogeste og mest pacifistiske af os alle. Hasn var altid mod vold. Han var den sidste der skulle vaere blevet draebt". Folk flygtede ind i junglen hvor guvenoerens folk sendte hunde efter dem. En mand blev lagt ind i en ambulance med et skud i hoften, da han kom frem havde han et skudhuld i panden og et til i tindingen. Folkene paa hospitalerne i omraadet er mod indianernes overtagelse af jorden, og kun én laege og én sygeplejerske hjalp de saarede. Og de hjalp dem udelukkende med at flygte fra hospitalet. For de rige i omraadet har gennenkorrumperet alle offentlige institutioner. Hvis man ikke er med dem faar man intet job. Hvis man siger den mindste kritik mister man sit job, eller det det er vaerre.
Leopolde Fernandes -den ansvarlige. Frikendes maaske?
Boern blev pisket med pigtraad og de doede indianere blev begravet i massegrave. Folk toer ikke fortaelle myndighederne hvad de har set, fordi de er bange for at blive draebt af guvenoeren, hvis magt stadig gennemsyrer omraadet. Videoer og billeder viser hvem der skoed og hvad de ellers gjorde, men domstolene i Bolvia godtager ikke video og foto som bevis! Manden, der er blevet erklaeret ansvarlig for dette -og nu sidder tiltalt for det hedder Leopolde Fernandes. Og han sidder i faengslet paa den anden side af den plads, vores lille charmerende hotel i La Paz ligger ved. Vi har sovet under 40 meter fra en mand, der er ansvarlig for en massakre.
Sidste kommentar maa vaere, at hoejreorienterede og hoejtstillede folk i Bolivia (samt Leopoldes 4 advokater) proever at faa Leopolde flyttet fra La Paz til Sucre. Her har han en ret stor chance for at blive frikendt. Saa gennem korrupt er retssystemet i Bolivia. "Retssystemet her er kun for at straffe de fattige og ikke de rige", fortaeller Cristiano.
Jeg haaber ikke at mit sprog har vaeret for malende, saa man ikke tror det der er skrevet. Men det er en historie, der er utrolig. Isaer fordi dette altsaa fandt sted for under et aar siden.
Cristiano kaemper for at faa sandheden ud til folk. Hans kone er blevet overfaldet af folk, der vil have ham til at opgive kampen. Han og de andre der fortsat kaemper kan ikke leve i Pando mere. Deres doetre bliver voldtaget, deres familie forsvinder sporloest, ugentligt er der folk der ringer og truer ham. "Hvis jeg stopper med at kaempe, som de truer mig til, saa ville de bortfoere mine boern alligevel", er Cristianos kommentar til det. Og hans kone flyttede tilbage til Pando for at kaempe videre, saa snart hun vaagnede af komaen. Jeg kunne skrive laenge om dette, men indlaegget er allerede alt for langt. Jeg haaber at noget dog alligevel har laest hele vejen herned til bunden.